Ubiquiti Edgerouter X hos hiper

Jeg er fornyligt skiftet fra gigabit.dk til hiper da jeg kunne få betalt mit internet via mit arbejde. Jeg har været [meget tilfreds med gigabit] [1] men en så stor besparelse kunne jeg ikke sig nej til.

Jeg er dog ikke imponeret over den zyxel router man får fra hiper. Den har dårlig wifi performance sammenlignet med min flere år gamle tplink archer c7. Den har også svært ved at håndtere NAT med mange forbindelser. Hiper bruger samme router til ADSL og fiber, den er sikkert fin til trafikken der kan trækkes på en ADSL linie men med fiber bør man forvente bedre ydelse. Jeg er fristet til at sige at hvis man har brug for en 1 gigabit linie har man også brug for en bedre router.

Heldigvis understøttere hiper både at sætte zyxel routeren i bridge mode og at man helt kan droppe den og sætte sin egen router direkte i fiber konverteren. Hvis man helt vil udskifte zyxel routeren kræver det at ens egen router understøtter VLAN på WAN interfacet. Hiper skriver selv lidt om [det] [2].

Så jeg kunne nemt sætte den ubiquity edgerouter x til som jeg har brugt hos gigabit og kører setup wizarden. Her indtastede jeg VLAN 101 og efter et par klik var min nye forbindelse oppe at kører.

Setup wizard Setup wizard part 2

PS. Hvis du ikke har købt en fast IP hos hiper bør du slå IPv6 til. Du skal også huske at slå hardware NAT acceleration til, ellers kan den ikke trække en gigabit. Det kan du læse mere om i min [artikel omkring edgerouteren hos gigabit.dk] [3]. ​ [1]: https://martinschultz.dev/posts/2016-07-06-gigabit-dk-et-ar-senere/ [2]: https://www.hiper.dk/bredbaand/fiber [3]: https://martinschultz.dev/posts/2018-06-24-ubiquiti-edgerouter-x-anmeldelse/