Jabra Evolve 80 anmeldelse 

Jeg har fornyligt fået mig et jabra evolve 80 headset om jeg er blevet voldsomt glad for. Headsettet bliver brugt mange timer hver dag på kontoret til musik, telefonsamtaler og skype møder. Det sidder stabilt og er behageligt at have på. Lyden er af høj kvalitet (Uden at jeg er nogen ekspert ud i lyd) og mikrofonen er god til ikke at opfange ens kollegers snak når man sidder i et åbent kontor miljø.

evolve80
 

Der er også active noise cancellation der kan anvendes til at lukke endnu mere baggrundsstøj ude. Det virker bedst til at udelukke konstant støj, fx trafikstøj, bagrundsstøj i fly ol men virker også dæmpende på generel kontorstøj. Funktionen kræver strøm fra det indbyggede batteri der ikke kan udskiftes. Det bliver automatisk opladt hvergang headsettet er tilsluttet computeren med usb adaptoren. Jabra lover op til 24 timers batterilevetid, hvilket ikke virker helt forkert. Hvis man ikke behøver active noise cancellation er evolve 40 modellen noget billigere.

EvolveUSB
 

Headsettet har et standard minijack stik men kommer også med en USB adapter som man kan bruge til at slutte den til computeren (virker fint med både Windows og Mac). USB stikket har knapper til at besvare opkald og styre lydstyrken.

Hvis man tager jack stikket ud imens man har en samtale kan den automatisk viderestille det igangværende opkald hvis man har et mobilnummer defineret i sin klient (fx skype4business). Det fungere ved at den når jackstikket biver taget ud af usb dimsen, så sætter den modparten på hold indtil at den har stillet kaldet videre til mobil telefonen. Det har virket hver eneste gang.

 

Af negativer har jeg kun stødt på to (tre) ting:

 

  • Det er et stort headset, især med mikrofonen, man kan ikke gemme det i en lomme selv om mikrofonen kan foldes op så den flugter med bøjlen.
  • Det er ret dyrt af et headset at være, det er ikke dyrere end andre headset med active noise cancellation men er det ikke vigtigt bør man kigge på en af de billigere modeller i serien.
  • Jeg ville ønske at den smarte funktion med at den automatisk viderestiller opkald når man tager headsettet ud af computeren også automatisk viderestillede opkald når headsettet ikke er tilsluttet computeren.